Vi har tilføjet eksperimentel understøttelse af GPU-passthrough i Origo OS. I første omgang understøtter vi specifikt Nvidia- og AMD-GPU’er. Når du starter virtuelle maskiner eller bygger stacks, kan du angive, hvor mange GPU’er din VM har brug for, samt minimum mængde krævet VRAM. Scheduler’en i Origo OS vil derefter forsøge at finde en compute-node med de krævede ressourcer. Hvis det lykkes, starter VM’en; hvis ikke, fejer opstarten af VM’en. GPU-passthrough og den efterfølgende frigivelse af GPU’en håndteres af Origo OS med nogle få forbehold.
GPU- og VRAM-forbrug samt den tilhørende forbrugsbaserede afregning er indbygget i Origo OS, og vises sammen med de sædvanlige oplysninger om forbrug og fakturering. Hvis du bruger Origo Public Cloud Toolkit, er brugerfladen, faktureringen og ressourcehåndteringen også blevet opdateret til at tage højde for GPU’er.
Her er et skærmbillede fra Origo Public Cloud Toolkit, som viser opstart af en stack, der anmoder om en GPU (priserne er blot eksempler – du kan naturligvis opkræve, hvad du ønsker).
I en tidligere artikel beskrev vi, hvordan man enkelt kan installere open source-alternativer til Office, Teams, Outlook og OneDrive i en private cloud der kører Origo OS. Vores nyeste guide viser hvordan man hurtigt og enkelt kan starte en private cloud hos Hetzner med Origo OS til at afvikle virksomhedens digitale infrastruktur.
Serveren vi bestiller hos Hetzner har 12 cores, 128 GB RAM og godt med storage. Den koster 70€ om måneden eller ca. 520 kr.
Vi gentager lige for tydelighed: Med Origo OS på en server hos Hetzner kan man enkelt og nemt afvikle den digitale infrastruktur for en organisation for op til ca. 100 personer for 520 kr. om måneden – inklusiv alle de almindelige produktivitetsapplikationer en typisk virksomhed har brug for..
Bemærk at Origo er open source, og frit kan benyttes til ikke-kommercielle formål. Til kommerciel brug skal du have en kommerciel licens.
I sensommeren åbnede et af de højest profilerede public cloud-initiativer i Norden:
Inden da var gået 2-3 år med udviklingsarbejde og kapitalindsprøjtninger:
Det så virkelig spændende ud. Endelig et initiativ med ordentlig finansiering og store ambitioner. I går fik jeg endelig tid til at prøve det af. Det lykkedes at “signe up” og “signe in” med mit kreditkort. Så langt, så godt. Små skridt – men, vi har i det mindste, på papiret, nu endelig en public cloud i Norden med selvbetjening!
Der bliver talt meget om datasuverænitet og om at tage kontrollen tilbage over vores grundlæggende infrastruktur. Der findes dog meget få praktiske eksempler på, hvordan man faktisk gør det. Mange synes, det virker meget, meget svært. Så svært, at nogle meget indflydelsesrige personer (https://www.berlingske.dk/politik/dansk-erhvervsliv-i-stort-strategiskifte-vi-maa-sluge-den-kamel) mener, at det er alt for kompliceret for os europæere selv at drive vores mest basale og kritiske digitale infrastruktur – og at vi derfor må overlade det til nogle få, meget store amerikanske virksomheder.
Hos Origo mener vi ikke, det forholder sig sådan. Faktisk mener vi, at digital infrastruktur og de grundlæggende tjenester, som gør det muligt for os at kommunikere og samarbejde, er noget, vi sagtens selv kan drive. For at lægge lidt vægt bag den påstand, lad os se på et konkret eksempel fra virkeligheden.
I går morges var vores meget sympatiske digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen, gæst i radioprogrammet “Ugens Gæst” på en af vores nationale radiokanaler. Bo Fristed fra Aarhus Kommune deltog også, for at tale om cloudtjenester. Hovedtemaet var Carolines nylige udmelding om, at hendes ministerium ville “smide Microsoft ud” og i stedet begynde at bruge open source. Angiveligt fordi vi som samfund er trætte af Microsofts totale dominans og vores totale afhængighed af deres tjenester. Vores lokale stortech-lede er i det hele taget forstærket af Trump, hans mulige invasion af Grønland, handelskrigene og måske endda Netanyahu. Alle er enige om, at nu må er gøres noget.
Her er det værd at påpege, at nogle af os rent faktisk har set denne film før. Dette er en genindspilning. Og måske burde vi prøve at uddrage en smule læring af vores tidligere oplevelser.
